
Med direkte henvisning til lomviefuglens pæreformede æg har designer Jacob Leth-Espensen udviklet et nyt Raadvad-bestik, der falder perfekt i tråd med tidens trends. Uria er det latinske navn for Lomvie, og bestikket er tegnet, så det matcher moderne tallerkendiametre, der efterhånden har vokset sig ud af proportioner med ældre og mindre bestik.
Nu supplerer Raadvad Uria-serien med et nyt, blankpoleret familiemedlem, der får spisebordet til at stråle. Uria blank forhandles eksklusivt hos alle landets Inspirationsbutikker og fås i gaveæsker med 16 dele.
Kendetegnet for Uria-bestikket er designets rene, raffinerede buer, der giver et nærmest aerodynamisk udtryk og skaber en god balance i både kniv, gaffel og ske. Designer Jacob Leth-Espensen har ladet sig inspirere af lomviefuglen, der yngler på stejle klippesider i Atlanterhavet, hvor æggets specielle form forhindrer det i at trille ned fra fjeldhylden.
Lomvie-ægget minder om en sammensmeltning af to kugler, og den formmæssige idé er overført til bestikket ved at lade hoved og skaft blive til ét forløb, mens fladen bugter sig i harmoniske buer.
Uria blankpoleret forhandles eksklusivt i samtlige Inspirationsbutikker landet over.
Læs mere om Uria blank og se priser her.