
Bianca er skabt med udgangspunkt i Raadvads populære Ano-serie, og ligesom hos den stilsikre storebror er der virkelig kredset for detaljen. Det moderne, stilrene design understreger grydernes funktionelle egenskaber, men hvor Anos koksgrå belægning giver serien et maskulint og industrielt look, giver Biancas hvide ydre den nye serie et elegant og feminint udtryk.
Samspillet mellem det rene, hvide ydre og de blankpolerede håndtag og låg giver Bianca-serien et raffineret og yndefuldt look. Kvaliteten er der imidlertid ikke noget pusse-nusset over. Serien er udformet i aluminium, som på trods af materialets lave vægt giver gryderne en ekstremt høj slidstyrke og en uovertruffen varmeledning.
Indvendigt er de robuste gryder og pander belagt med den miljøvenlige Teflon Platinium Plus- belægning, som er markedets stærkeste. Belægningen betyder, at Bianca-serien er yderst velegnet til fedtfri stegning og sikrer, at aftensmaden ikke brænder på, selv efter gentagen daglig brug og mange ture i opvaskemaskinen.
Læs mere og se priser på Bianca-gryderne.