Raadvad Uria bestik
  • Ønskeseddel
  • Kontakt Raadvad

Nyt designerbestik skaber balance på bordet

Af: raadvad.com, 24-06-2010
Naturens urgamle former møder topmoderne design anno 2010 i Raadvads nye bestikserie Uria. Det formfuldendte udtryk er hentet fra lomviefuglens pæreformede æg, og designer Jacob Leth-Espensen har udviklet et velbalanceret bestik, der tager borddækningen til nye højder og giver hvert måltid en flot finale ved spisebordet.
Jacob Leth-Espensen
Uria er skabt af designer Jacob Leth-Espensen.
Lomvie ægget
Bestikket Uria er inspireret af Lomvie-fuglens pæreformede æg.

Når vi spiser, er det ikke bare smagssansen, der bliver aktiveret. Synet af friske råvarer, duften af veltilberedt simremad i gryden eller følelsen af at skære igennem et mørt stykke kød er alt sammen en del af det samlede indtryk. Derfor gør det en forskel at gøre noget ekstra ud af madens omgivelser.

 

Raadvads nye bestikserie, Uria, løfter spiseoplevelsen ved at give maden formfuldendt følgeskab af gennemarbejdet design. Knivens perfekt tilpassede tyngde og gaflens enkle, afbalancerede form sætter prikken over i’et, når kokkens anstrengelser skal følges helt til dørs.

 

SOM ET PÆREFORMET ÆG

Designer Jacob Leth-Espensen har ladet sig inspirere af lomviefuglens pæreformede æg i udviklingen af bestikket. Lomvien yngler på stejle klippesider i Atlanterhavet, hvor æggets specielle form forhindrer det i at trille ned fra fjeldhylden. Denne balanceakt opleves i bestikket, som raffinerede rene buer, der tilføjer naturens elegance til enhver borddækning.

 

”Lomviens æg er en smuk form – som en transformation mellem to kugler. Den formmæssige idé er overført til bestikket ved at lade hoved og skaft blive til ét forløb, mens fladen buer fra en konveks til en konkav form,” forklarer Jacob Leth-Espensen. Bestikket er derfor blevet døbt Uria, som er det latinske navn for Lomvie.

 

Samtidig er Uria bestikkets størrelse også helt i balance med tidens tallerkendiameter, der med årene har vokset sig ud af proportioner med ældre og mindre bestik. Derfor vil bestikket supplere nyere tallerkener smukt og flot fuldende udtrykket på det veldækkede bord.

 

HÅNDVÆRK TIL HÆNDERNE

Vejen fra Jacob Leth-Espensens formmæssige fascination af æggets kurver til et elegant og anvendeligt bestik på danske spiseborde er især gået gennem hænderne. Efter de første skitser foregår designprocessen på værkstedet, hvor Jacob Leth-Espensen med fil og sandpapir udarbejder mange bestikmodeller i hårdt skumplastic, indtil han opnår den optimale form, hvor brug og æstetik mødes.

 

”Bestik er et værktøj, der skal være en naturlig forlængelse af vores hænder, og ved at lave modellerne i hånden får jeg styr på kurver og flader og ved, hvordan de føles at bruge,” forklarer han. Når bestikket har fået sin endelige form, bliver modellerne minutiøst tegnet færdige som 3D-modeller på computeren.

 

Læs mere om Uria og se priser her.

  • Fiskars Denmark A/S
  • Vestre Ringvej 45
  • DK-8600 Silkeborg
  • tlf: + 45 87 20 11 00
  • raadvad@fiskars.com