Sæt scenen for velsmagende vintermad
  • Ønskeseddel
  • Kontakt Raadvad

Sæt scenen for velsmagende vintermad

Af: Raadvad.com, 01-12-2010

Vintermad betyder simremad. Og simremad betyder smagsoplevelser. Det véd Raadvad, som gør forbe-redelsestiden til en leg og hylder vinterens køkken med de skarpe og elegante Royal-knive.
Med Raadvads Royal-familie er du godt udstyret til at forberede suppe.
Brug Royal brødkniv til at skære brødet til suppen.

I mere end 250 år har Raadvad været med i de danske køkkener. I en kombination af ekstraordinære materialer og et stærkt, kraftfuldt design har Raadvad formået at udvikle sig sammen med tidens evigt skiftende køkkentendenser.

 

En af vinterens klassikere bliver uden tvivl Raadvad Royal-familien, der netop er blevet udvidet med en skarp knivserie. Den nye knivserie er oplagt som køkkenmesterens samarbejdspartner, når vinterens råvarer skal tilberedes.

 

Ligger godt i hånden

Knivenes enkle og elegante design sætter dem i scene som køkkenets smukke tilbehør, og samtidig er knivene nemme at betjene og har et godt fingergreb af plast, der ikke smutter i hånden, når nyskyllede grøntsager og saftigt kød skal håndteres.

 

Royal-knivenes design er skabt med henblik på maksimal funktionalitet. Derfor har knivene fået en særlig tøndeslibning, der giver en eminent skarphed på æggen og forlænger knivens levetid betragteligt. Med Royal knivserien har Raadvad skabt en nyhed som med klassisk design og praktisk funktionalitet rammer plet i danskernes krav til køkkenværktøj i bedste kvalitet.

 

Opskrift på lækker vintersuppe

Ingredienser:

1000 gram skært oksekød evt. kraftben
100 gram smør
200 gram løg
200 gram gulerødder
200 gram knoldselleri
100 gram porre el. løg
20 dl. vand
10 dl. okse- el. grøntsagsfond
2 tsk. salt (smags til efterfølgende)
0.25 tsk. paprika
1 spsk. kartoffelmel
3 spsk. sherry
Suppevisk af for eksempel bredbladet persille og timian

 

Fremgangsmåde:

Brun kødet kortvarigt i gryden i smør. Pak derefter gryden lagvis med kød, kraftben og grøntsagerne skåret i grove tern og fyld efter med fond, krydderier, sherry mv. Lad gryden koge op og skum herefter suppen for at undgå uklarheder. Siden koger gryden videre, til alt er mørt. Kødet må gerne falde fra benene. Ønskes en klar suppe, kan suppen sies. Ønskes en mere rustik suppe, kan man blot tage de kogte grøntsager op og lade friskskårne grøntsager koge møre i suppen, hvorefter der serveres med friskbagt brød. Husk at krydre. Mmmm.

  • Fiskars Denmark A/S
  • Vestre Ringvej 45
  • DK-8600 Silkeborg
  • tlf: + 45 87 20 11 00
  • raadvad@fiskars.com